MINDFULNESS & COMPASSION
INDIVIDUELT FORLØB
– 8 SESSIONER MED FOKUS PÅ MEDFØLELSE,
FORSTÅELSE OG EGENOMSORG.
Med individuelle Compassion-sessioner lærer du at møde dig selv med større medfølelse fremfor selvkritik.
CFT (Compassion Focused Therapy) er en metodisk retning indenfor psykologien, som udspringer af den kognitive psykologi og Mindfulness. Metoden trækker på bl.a. kognitiv adfærdsterapi, evolutionspsykologi, udviklingspsykologi og socialpsykologi. Med Compassion-forløbet får du redskaber til at styre dine tankemønstre og få styr på din indre kritiker, så du kan nære omsorg overfor dig selv og dine livsvilkår.
HVEM KAN DELTAGE?
Et individuelt forløb med CFT er for dig, der vil have mere personlig sparring og coaching til at få ændret tankemønstrene, der hæmmer dig i hverdagen. Måske har du været på et kursus, men ikke fået teknikkerne til at virke. Compassion-forløbet ligger i fin forlængelse af Mindfulness-forløbet, så hvis Mindfulness-teknikkerne ikke er nok til at stilne sindet, så kan jeg varmt anbefale Compassion-forløbet.
Det er for dig, der vil:
· have mere forståelse for dig selv
· lære at håndtere negative tanker og forstå dine følelser
· styrke evnen til at træffe de rigtige beslutninger
· øge evnen til at håndtere udfordringer
· styrke dit personlige lederskab
· have større selvindsigt og hvile mere i dig selv
· lære forskellige teknikker til indre ro og glæde i hverdagen.
Compassion betyder medfølelse – men i CFT arbejde vi med begrebet som en ”motivation til at være åben overfor egen og andres lidelse, sammen med et dybfølt ønske og engagement i at lindre og forebygge den.” Teknikkerne har ligesom Mindfulness rødder fra Buddhismen, og metoden blev udviklet af Psykolog Paul Gilbert i England.
HVORDAN FOREGÅR FORLØBET?
Et individuelt forløb med 8 sessioner a' 90 minutter med Christina Flyger som Mindfulness-instruktør, Coach og Mentor foregår enten i Svendborg eller online. Hvis du bor langt fra Sydfyn, finder vi et sted i din nærhed til første session, resten tager vi over skype/telefon/teams/facetime. Du får en kursusmappe med nyt materiale hver session.
Sted
Møllergade 22, 2. sal, 5700 Svendborg eller på Rolf Krakes Vej 22, Thurø eller online
Pris
9.600,- (inkl. moms for private)
(Pris er ex. moms for virksomheder)