RETREATS OG WORKSHOPS

ÅNDEDRÆTTET – YOGAWORKSHOP 11/1 2025

SIMON KROHN WORKSHOP 3/11 2024

MINDFUL YIN YOGA WORKSHOPS EFTERÅR 2024

YOGAWORKSHOP I SVENDBORG

ÅNDEDRÆTTET – veje til at skabe ro i nervesystemet

Yogaworkshop med Christina Flyger

Dato: lørdag den 11. januar 2025 kl. 10.00-16.00

Sted: Møllergade 22A, 2. sal, 5700 Svendborg

PRIS 700,- DKK

I en hverdag med højt tempo, stress og præstationspres er der brug for at sætte fokus på åndedrættet. Åndedrættet hænger sammen med hvordan vi har det, og vi kan påvirke hvordan vi har det ved at trække vejret på forskellige måder. På denne workshop får du teori og praksis med yoga-, Mindfulness- og Compassion-øvelser, hvor vi skaber ro og balance i krop, sind og sjæl.

Åndedrættet er et anker til nuet og til at mærke dig selv. Vi trækker vejret i gennemsnit 20.000 gange i døgnet, så det er ret effektfuldt at gøre det hensigtsmæssigt. Gennem de mange forskellige åndedrætsøvelser og teknikker lærer du at forebygge stress og reducere angst og skabe bedre trivsel. At trække vejret ordentligt kan også hjælpe med at reducere smerter i ryggen.

Denne workshop er for alle – mænd, kvinder, unge, ældre, begyndere som erfarne yogaudøvere. Her tager vi udgangspunkt i den enkelte krop og de mange forskellige måder at trække vejret på, og respekterer og justerer, så det passer til dig. Hvis du blot har ønsket om at lave blid, langsom og nærende yoga og lære at trække vejret på en hensigtsmæssig måde, er du hjerteligt velkommen. 

Der vil være frokostpause ca. kl. 12.30-13.30 (medbring selv frokost). 

Christina Flyger er uddannet yogalærer (Hatha-, Anusara- og Yin yoga) samt mindfulness instruktør og stresscoach med ønsket om at skabe et hjerterum med plads til indre ro og velvære.

Medbring: Tøj til bevægelse, yogamåtte, 2 tæpper, et bælte/tørklæde til stræk og evt. en pude.

MAX ANTAL DELTAGERE: 18

 

WORKSHOP: “Få det til at ske”

Yogaworkshop med gæsteunderviser Simon Krohn

Dato: Søndag den 3. november 2024 kl. 10.00-16.00

Sted: Guldsalen, Borgerforeningen, 5700 Svendborg

PRIS 700,- DKK

Nogle gange giver yoga en kraftfuld effekt og andre gange ikke. For de fleste af os er det i høj grad tilfældigt, hvordan og hvor meget yogaen påvirker os, men sådan behøver det ikke at være. På denne workshop skal vi udforske nogle simple teknikker til at skrue op for effekten.  

Simon vil dele tre forskellige strategier, som fører til vidt forskellig effekt. Den ene fører til en tilstand af åbenhed og accept, den anden fører til stabilitet og frygtløshed, og den tredje bringer energi og glæde. Deltagerne vil modtage handouts om disse strategier for at støtte indlæringen. 

Workshoppen er for alle – elever og lærere – som ønsker at forfine effekten af deres praksis eller undervisning. Du behøver ikke være stærk eller smidig for at deltage, men du skal være klar på en lang, nørdet yogapraksis med en masse tekniske detaljer. Du skal have prøvet yoga før for at deltage, men hvis du kan lave nogle solhilsner uden de store vanskeligheder, er det fint. 

Der vil være frokostpause ca. kl. 12.30-13.30.

Du behøver ikke stor erfaring med yoga for at deltage, og du kan forvente en stærk og fin oplevelse.

Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. Han er forfatter til bøgerne ”Nærmere noget”, som handler om filosofien bag yoga, og ”Liv og luft”, som handler om vejrtrækningen.  

Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk  

MAX ANTAL DELTAGERE: 80

Sted: Guldsalen, Borgerforeningen, Ramsherred 4, 5700 Svendborg

MINDFUL YIN YOGA WORKSHOPS

med yogalærer Christina Flyger

Datoer: 30/10, 6/11, 13/11, 20/11 og 27/11 2024

Tid: kl. 17.00-19.00

PRIS 250,- DKK pr. workshop eller 1.000,- DKK for alle fem workshops (spar 250,- DKK)

Længes du efter blødhed, blidhed, indre ro og nærvær? Trænger du til tid til dig, hvor du bliver guidet til nænsom yoga og mindfulness meditation? Så forkæl dig selv i november-mørket med disse fem Yin Yoga workshops.

Yin yoga handler om at afspænde, give efter og strække bindevævet mere end at skabe styrke. Yin yoga udspringer fra kinesisk medicin og arbejder med meridian-par.

Med disse 5 Yin yoga workshops i november løsner vi op for bindevævet og dybe spændinger i krop og sind, som dermed åbner op for blokeringer og stagneret energi. Vi arbejder med åndedrættet og har god tid i stillingerne, så det bliver beroligende og nærende. Vi starter med meditation og slutter med afspænding. Krop, sind og sjæl bliver bløde som smør. Giv dig selv tid og egenomsorg, så du kan lade batterierne op til vinteren.

Christina Flyger er uddannet yogalærer (Hatha-, Anusara- og Yin yoga) samt mindfulness instruktør med ønsket om at skabe et hjerterum med plads til indre ro og dyb kontakt til os selv og hinanden. 

Disse workshops er for alle – begyndere som erfarne. Her tager vi udgangspunkt i den enkelte krop og respekterer og justerer, så det passer til dig. Hvis du blot har ønsket om at lave blid, langsom og nærende yoga, er du velkommen. 

Som bonus får du hver gang fem øvelser som inspiration til egen Yin yoga praksis.

Datoer og temaer er: 

30/10: Nyre og Blære meridian 

Renser blodet, styrer urinveje og har betydning for vores krops batteri og energi. 

Balance: Fred, harmoni og selvindsigt / Ubalance: frygt, forskrækket og fikseret.

6/11: Lever og Galdeblære meridian

Styrer chi-flow/prana i hele kroppen, samt hjælper på afgiftning. 

Balance: Gå på mod og medfølelse / Ubalance: vrede, frustration, deprimeret.

13/11: Lunger og Tyktarm meridian

Styrer vejrtrækning og bortelimination af affaldsstoffer.

Balance: Mod, nysgerrig og sprudlende / Ubalance: tristhed, sorg og ked af det.

20/11: Milt og Mave meridian

Styrer fordøjelsen og distribution af næringsstoffer. 

Balance: Visdom, jordforbindelse og livsappetit / Ubalance: bekymret, ubeslutsom og skeptisk.

27/11: Hjerte og Tyndtarm meridian

Styrer blodcirkulation, er godt mod hedeture og hjerteproblemer, giver bedre nattesøvn. 

Balance: Medfølelse, empati, glæde / Ubalance: Fjendtlig, utålmodig, intolerant.

MAX ANTAL DELTAGERE: 18

Sted: Møllergade 22, 2. Sal, 5700 Svendborg

Pris: 250,- DKK pr. workshop eller 1.000,- DKK for alle fem workshops (spar 250,- DKK)

Skriv “ALLE 5” eller “dato” i besked-feltet ved tilmelding.